MIN HISTORIE
DU FÅR IKKE 12 FOR KREATIVITET
Jeg har altid planlagt hele mit liv ned til den mindste detalje. Haft 5-års planer, ting jeg ville og ting jeg følte jeg skulle nå. Jeg landede drømmejobbet som COO som 28-årig, blev gift da jeg var 29 og mor da jeg var 30. Det var ikke typer som mig, der fik stress - det vidste jeg bare.
Min mor har altid kaldt mig kreativ, men jeg har aldrig rigtig troet på det. Jeg synes ikke jeg duede til at tegne eller male, og en dag var det mere kikset end cute at give hjemmelavede gaver i julegave, også var det nemmere slet ikke at prøve. Du får heller ikke 12-taller for kreativitet, så jeg kaldte mig i stedet æstetiker uden et formsprog.
I stedet blev jeg dygtig til matematik og strategier, cand.mag i dansk, senere en dygtig leder, en kærlig hustru og endelig også den *perfekte* mor.
Indtil jeg ikke kunne være nogen af de ting længere.
SYGEMELDT & BEGYNDTE AT SY
I foråret 2022 sagde jeg mit job op som COO i en start-up virksomhed og lod mig herefter sygemelde med stress. Jeg troede, jeg bare lige skulle have en måned. Jeg var sygemeldt i seks - så kunne man ikke være sygemeldt længere. Mens jeg var sygemeldt, lærte jeg mig selv at sy. Jeg brugte timevis foran symaskinen og øvede mig i at sy det tøj, jeg indtil nu kun kunne drømme om.
Det var overraskende let for mig og sting for sting, fik jeg genopbygget den selvtillid der fuldstændig krakelerede, da lægen sagde ordet “stress”.
Samtidig bemærkede jeg, hvordan mit hoved havde det, når jeg syede og var kreativ. Der var en underlig ro, som jeg ikke havde haft længe. Og tiden fløj af sted på en måde, jeg aldrig havde oplevet før. Jeg startede min Instagram mens jeg var sygemeldt, for at have et sted at dele ud af mine projekter og dæmpe ensomheden. Det var aldrig planen at jeg skulle være selvstændig, for det mente jeg, var det dummeste at gøre lige efter en sygemelding. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være designer - ligesom jeg heller aldrig havde troet, at lige jeg skulle få stress.
DRØMMETØJ
Men et halvt år efter jeg blev raskmeldt, stiftede jeg CVR-nummer for Over Skyerne. Og i dag er jeg holdt op med at sige, at der er noget jeg ikke skal. I dag gør jeg bare, det jeg kan. Det jeg drømmer om. Det jeg har lyst til.
Og i dag er jeg glad for, at jeg fik stress. Jeg lærte at leve mit liv, i stedet for at overleve.
Jeg lærte mig selv at sy ved at prøve mig frem. Jeg startede med store firkanter og arbejdede med løbegange, så det kunne tilpasses ind i størrelsen. Også lod jeg mig inspirere at de genbrugsmaterialer jeg fandt - sengetæpper var gode til jakker, duge til kjoler og gardiner blev til bukser.
Jeg kalder mit tøj for drømmetøj. Det er tøj, jeg ser i mine drømme - og det er små drømme, man kan have på. Det er tøj, jeg aldrig har drømt om, at jeg kunne skabe. Også er det tøj, der drømmer om at forandre den verden vi lever i.
For her i Danmark er vi nogle af dem, der køber allermest nyt tøj i verden. Og jeg vil gerne kunne kigge min datter i øjnene, når hun bliver voksen og sige, at jeg gjorde hvad jeg kunne for at ændre netop dét.
AT SY ER LØSNINGEN
Det er også derfor, jeg skaber de letteste videoguides til at sy specifikt i genbrug, samt afholder workshops og talks som lærer og inspirerer andre til at gøre det, jeg gør. For at sy selv af genbrug er den stærkeste løsning på det overforbrug af tøj, vi har i Danmark.
Det tøj, man selv har skabt, bliver det tøj man er allermest glad for i skabet og det tøj man bruger igen og igen. Og kan man bruge en symaskine, kan man let sy tøj om så det sidder perfekt eller reparere et hul og bruge tøjet i længere tid.
Det er også derfor alt mit tøj er justerbart i størrelsen. For især os kvinder ændrer størrelse et liv igennem - nogle gange bare i en cyklus - og det er ikke bæredygtigt, hvis du skal have en ny garderobe hver gang. Jeg er altid selv gået op og ned i vægt og kender den destruktive følelse af, at ens yndlingsbukser ikke passer længere. Dén følelse skal mit tøj ikke efterlade kvinder med.
HUSK AT KIGGE OP
Inden jeg blev sygemeldt med stress, følte jeg mig fanget i mit liv. Og mens jeg var syg, øvede jeg mig i at kigge på himlen. Jeg drømte om fuglene der bekymringsfrit svævede rundt og ikke var bundet af noget. Jeg blev inspireret af skyernes lethed, der mindede mig om, at alting konstant ændrede sig.
Og jeg drømte om at skabe et sted, hvor der var plads og luft - både mentalt og fysisk - til alle de mennesker vi er. Et sted, som ikke er styret af en forretningsplan (eller en plan overhovedet), men af ønsket om at dele roen i det kreative og kærligheden til genbrug. Og et sted, der mindede dig om at uanset hvor mørkt det så end ser ud, så er der altid ét sted, solen altid skinner. Og det eneste du skal gøre er..
At kigge op <3
Tak fordi du har læst med. Det er dig, der gør mine drømme til virkelighed.